Gourmethaven topbillede
burger menu
slidein menu
Sneglebekæmpelse
Butsnudet frø
Dræb de små snegle
Dræbersnegle - hvad hedder de?
Dræbersnegles formering
Dræbersnegles levemåde
Dræbersnegles udseende
EDTA-fri Ferramol
Pandelampe og tidseljern
Pindsvin
Plettet gråsnegl
Rød skovsnegl
Skrubtudse
Sneglefri Ferramol
Sneglekrave af kobber
Sort skovsnegl

Dræbersnegl, Arion vulgaris

Dræbersnegles udseende

Dræbersnegle kan variere meget i udseende, og kan derfor i nogle tilfælde være svær at kende fra andre nøgensnegle. Især kan nogle individer ligne rød skovsnegl meget.

Her beskrives de tydeligste kendetegn hos dræbersneglen:

Dræbersneglen er en nøgensnegl, dvs. den har ikke noget hus.

Den kan blive op til 15 cm. lang, og er dækket af et meget klæbrigt slimlag. Man bør ikke røre dræbersneglene, da der er mange bakterier i slimlaget.

Dræbersneglen er i hovedsagen ensfarvet på oversiden af kroppen og på skjoldet.

Dræbersneglenes farve kan variere meget fra individ til individ. Dræbersneglen kan være næsten helt hvid. Den kan også være cremefarvet, orange, brun, rødbrun eller meget mørk brun.

Åndehullet sidder foran midten af skjoldet.

Hvis dræbersnegl føler sit truet, f.eks. ved at man driller den med en pind, krummer den sig helt sammen til en næsten rund kugle.

Dræberneglen har orange fodbræmme. Fodbræmmen er den lille kant, der løber langs hele kroppen nederst ved jorden. Fodbræmmen har regelmæssige sorte tværstriber, næsten som om nogen havde riet fodbræmmen fast til kroppen med sort sytråd.

Fodsålen, dvs. undersiden af dræbersnegl er hvid, lysegrå eller mørkegrå.

Dræbersneglens følehorn er sorte eller mørkegrå.

Ofte forekommer dræbersneglen i stort antal indenfor et område, men der kan godt være tale om denne snegl, selvom antallet er mindre.

Læs eventuelt også:

Dræbersnegle - hvad hedder de?
Dræbersnegles levemåde
Dræbersnegles formering
Sneglefri Ferramol
Plettet gråsnegl

  • Dræbersnegl, Arion vulgaris
    Dræbersneglen har orange fodbræmme med mørke tværstriber.
  • Dræbersnegl, Arion vulgaris
    Dræbersneglen krummer sig næsten kuglerundt sammen, når den bliver drillet.
  • Dræbersnegl, Arion vulgaris
    Dræbersnegle kan være helt lyse.
  • Dræbersnegl, Arion vulgaris
    En cremefarvet dræbersnegl.
  • Dræbersnegl, Arion vulgaris
    Dræbersnegle kan have mange forskellige farvenuancer.
  • Dræbersnegl, Arion vulgaris
    Dræbersnegle kan også være brune.
  • Dræbersnegl, Arion vulgaris
    En dræbersnegl, der er brun med et grønligt skær.