Gourmethaven økologisk køkkenhave
burger menu
slidein menu
Årets gang
Efterårstanker
Stadig patent på arvestykker!
Fuglenes fest er aflyst
Sommerferie
Frøsamler sommertur 2024
Drop industri-landbruget
Så hatten passer
Vildt naturlig nostalgi
Frøsamler årsmøde 2024
Skudår og jordbunker
20 års jubilæum

Årets gang arkiv »

Skudår og jordbunker

Ærteskud

Det er skudår i år. Egentlig er skuddag af en eller anden mærkelig grund den 24. februar, men her i haven er det i dag, den 29. februar. Vi benytter lejligheden til at skyde havens nye projekt "Dagens grønt" i gang. Om ikke andet, så fordi det varer nogle år, før vi igen rammer den dato. Dagens grønt må naturligvis være noget med skud: ærteskud.

På sigt kommer Dagens grønt til at fortælle om noget grønt på hver eneste af kalenderens dage. Det kommer til at tage nogle år, inden vi når hele vejen rundt.

Ligesom hver dag kommer til at bring nyt grønt, så ser det desværre ud til, at hver uge kommer til at bringe nyt brunt.

Denne uges brune nyhed er, at Nordic Waste, der i årevis har bunket forurenet jord op i uoverskuelige mængder, har tilsyneladende løjet overfor såvel myndigheder som kunder. De har oplyst, at virksomheden havde aftaler med samarbejdspartnere, som skulle rense forskellige kategorier af særlig forurenet jord. Det passede bare ikke, så den forurenede jord blev bunket op i stadig større bunker. Da det hele begyndte at skride, blev store mængder jord flyttet til andre steder. Spørgsmålet er nu, om der overhovedet er nogen, der har overblik over hvilke typer forurenet jord, der er flyttet hvorhen?

Her på vores parcel får vi forhåbentlig ikke overraskelser af de dimensioner. Kvarteret blev dannet i 70'erne på tidligere landbrugsjord. Så det, vi kan finde her, er forhåbentlig begrænset til, hvad fortidens landmænd og tidligere ejere af huset måtte have efterladt af sprøjterester. Efter 35 års garanteret sprøjtefri dyrkning er de fleste rester formodentlig for længst skyllet ned i grundvandet.

Hvad kan vi lære af det?

Måske skal vi tænke os lidt bedre om. Når vi har lavet noget skidt, kan vi ikke bare smide det væk. For hvor er væk?

Læs eventuelt også:

Ærteskud