Halemejse, Aegithalos caudatus

Halemejse

Halemejse er en forholdsvis almindelig ynglefugl her hos os i Østjylland og på øerne, men i Vestjylland er den sjælden eller helt fraværende. Den holder mest til i skove med løvtræer eller i sumpområder med tæt krat. Den lever ret diskret, så man ikke nemt får øje på den.

Halemejse er svær at forveksle med andre fugle. Den kendes nemt på sin nærmest overdrevent lange hale, der udgør næsten 2/3 af den totale længde. Kroppen er rund, hovedet ligeledes rundt, og den har et meget lille næb. Halemejserne er helt hvide på brystet og på undersiden, mens ryggen er næsten helt sort. Voksne fugle har desuden rosa aftegninger på skuldrene, og ungfugle har mørkt brune hovedsider. Der er ingen forskel i fjerdragt på han og hun.

I Danmark forekommer to arter af halemejser, den sydlige og den nordlige. I Sverige forekommer stort set udelukkende den nordlige race, mens der længere sydpå næsten udelukkende ses den sydlige race. Den nordlige race kendes på et helt hvidt hovede, mens den sydlige race omkring øjet har en bred sort streg, der går helt til den mørke aftegning på baghovedet.

Halemejse, Aegithalos caudatus
Halemejser lever i skovene, men kommer af og til på besøg i småflokke om vinteren.

Halemejser lever parvist i ynglesæsonen, men når ungerne er flyvefærdige, holder de ofte sammen i småflokke med 10-15 medlemmer.

Om vinteren kommer småflokke af halemejser under tiden ind til havekvartererne for at søge føde.

Halemejserne virker ret sky. Når de er på besøg i haven vimser de rastløst omkring, og ved den mindste bevægelse flyver de videre. De bliver sjældent længe samme sted, som f.eks. musvitter og blåmejser.

Når halemejserne færdes i småflokke i den kolde tid, er det ikke sjældent at se både den nordlige og den sydlige race i samme flok.

Halemejse, Aegithalos caudatus
Den sydlige halemejse har en kraftig sort stribe over øjet.

Halemejser sociale fugle. De er kønsmodne allerede efter et år, men det ses ofte, at unge fugle fra sidste års kuld, der ikke selv har fundet mage, bliver ved forældrene og hjælper til med at opfostre dette års kuld.

Halemejser spiser primært larver, biller og andre insekter samt edderkopper. De foretrækker at spise i træer og buske, og søger ikke gerne føde på jorden. I vintersæsonen spiser de frø, men insekter og larver er de foretrukne fødeemner.

Halemejse
Videnskabeligt navn: Aegithalos caudatus.
Familie: Halemejser, Aegithalidae
Størrelse: 15-16 cm.
Udseende: Rund krop, meget lang hale. Meget lille næb. Hvid underside, sort ryg og rosa aftegninger på skuldrene. Ungfugle har brunlige felter på siden af hovedet og ingen rosa aftegninger på skuldrene.
Udseende, nordlig race: Hovedet er helt hvidt.
Udseende, sydlig race: Hovedet er hvidt med kraftig sort streg omkring øjnene.
Føde: Insekter, larver, edderkopper, af og til frø.
Rede: Ofte i birketræ eller tæt krat i sumpområder.
Æg: 9-12 æg, 1 kuld.
Rugetid: 13-14 dage.
Redetid: 15-16 dage.

Læs eventuelt også:

Havens fugle

Halemejse, Aegithalos caudatus
Den nordlige halemejse har helt hvidt hovede.

Halemejse, Aegithalos caudatus
De charmerende halemejser er desværre ret sky.

Halemejse, Aegithalos caudatus
Halemejsen har et meget lille næb.

'
 

© Copyright 2012, Gourmethaven. Oprettet: 30. Januar 2012.

8 online
free counters